fra tid til anden

 

En lille del af mit virke - det jeg arbejder på og med plus min indspiration - facination ...måske små begyndelser af nye visuelle underfundige fortællinger.

mmmm sommerhus-morgener

7 Dødssynder på syv dage

 

Døvenskab i Ebeltoft,

Begær i Randers,

Vrede i Horsens,

Missundelse i Skive,

Fråseri i Lemvig,

Grådighed i Hplstebro og

Hovmod i Viborg.

Ud og ind i mørket

Hver gang - forelsker jeg mig altid lidt på ny i mørket og særligt i lyset i mørket.

Vinduer i vinduet og vinduesrammer bag ruderne :-)

MAX A5 7. november 2015 på TYS

En del af mit indslag til årets udstilling: fire fotografiske-barkstykker og fire scannede natsværmere.

27.-31. juli 2015 i selskab med JH Engström

På workshoppen fik jeg stillede en personlig opgave: at være alene hjemme, alene med mig selv - skabe mit eget rum/sted. Forskellige kameraer og rekvisiter :-)

En uge efter fortsatte jeg i dette spor under vejlednig af Henrik Saxgren - kameraet kom endnu tættere på mig...

 

Resultatet af anden workshop i år ligger under Selfies 2015.

19. marts 2015 på Sorø Kunst Museum

”(…) som når øjet ikke kan fokusere på en skulpturs polerede hud, men søger mod armhulens klistrede forsvindingspunkt, eller mod væggen bag, mod betonens pirrende revner.

 

"Det øje, der altid søger mellemrum og tekstur.”

 

citat fra OTTE SCENER af Ida Marie Hede Bertelsen en af teksterne på Per Bak Jensen udstillingen.

 

12. marts 2015 i Cisternerne

At gå ned i det dybe mørke, dog blive ledet mod lyset uden at kunne se hvor det ender.

Guidet af lysene stier, som aldrig er den korteste vej, alt imens man lader sig ramme af vibrationer fra ringe i vandet lavet af lyset fra oven.

 

Når mor hugger børnenes legetøj

marts 2015.

Pinhole

Plus skønne scannerfejl i vinterferien 2015.

På fødselsdagstur, januar 2015

Måske til cloud nr. 9

Arkiv – opbevarelse af dokumenter eller optagelser, som formidler information om f.eks. et sted, et menneske eller en periode i tid.

 

Familiealbummene, som jeg havde hentet i Jylland, stod efter mere end et halvt år stadig i den samme pose hjemme bag lænestolen og ventede på mig. Der måtte gøres noget! Jeg rev til sidst plasteret af i et træk (av!), eller rettere åbnede en flaske rødvin – og bladrede frem og tilbage og frem igen og så videre, alt imens der blev grinnet og grædt. Arbejdet med projektet har nu stået på i et halvtårstid, on and off (jeg er jo mor til to), og jeg har både fået lavet nogle værker og genfundet min hukommelse omkring fotografiet i mit liv. Jeg tog billeder, da jeg var ganske ung. Det er ikke en lyst, der bare opstod da jeg blev 30, og det er rigtig rart igen at have det tilbage som en naturlig del af dagligdagen og en del af mig.

 

Der er blevet zoomet ind og klippet i rigtig mange billeder, både fotografier af mig selv i forskellige aldre, og billeder jeg har komponeret og taget. Billeder jeg har taget af mine brødre og de der er blevet taget af os sammen. Fotografier af forældre, bedste- og oldeforældre, kæledyr, genstande og naturen er også blevet blandet ind i projektet. Derefter er der blevet leget puslespil. Nogle billeder passede ligesom bare sammen. Andre billeder står bedst alene, og så er der dem, som er blevet parret med nyere fotografier.

 

Det startede med en pose fotoalbums og ringbind, som blev til billederne på væggen, til min første soloudstilling den 9. maj 2015. Samtidig førte det til, at mit eget nyrer fotoarkiv blev endevendt sideløbende med projektet – det kom der en bog ud af.

 

Lønstrup, efteråret 2014

Weekend-kusinetur med 35mm analogkamera og kom- paktkamera.

 

Zoo 2014

Haven, efteråret 2014

En tur i haven en mørk, næsten fuldmåne novemberaften. Kunne kun skimte dele af motiverne, men med flash’ens hjælp kom stederne (de små rum) til syne i mørket.

Hjemme hos os.

Frankrig, 2014

Sommersejlads i Syd-frankrig på analog 35mm.

 

Lidt fra en Danmarkstur

I foråret 2014 med et Lindhoff 4x5”.

Sjællands Odde

Skagen, Gustav

Gilleleje

Hvidesande

Kalundborg

Saltbækvig

På Saltbækvig med 4x5” tre gange i løbet foråret 2014. Fik for alvor øjnene op for at fejl, af forskellige art og årsager, kan være meget, meget spændene.

Dagmar

Nogen steder identificeres af den tragedie, som er hændt på stedet.

Andre steder er stedet bare et sted – hændelserne er blevet usynlige, og kun det almindelige er tilbage.

Ofrene glemmes, som de statister de var i gerningsmanden eller kvindens historie.

Dagmar Overby, kendt som ”engel-magersken”, slog de fleste af sine egen børn og et uvist antal af andres uønskede børn ihjel. Dagmar udsatte sine egne børn. Og de børn, hun tog i pleje, slog hun oftest ihjel ved kvælning. Første kvælning var på Assistens Kirkegården. Ellers foregik det i nogle af hendes mange hjem. Nogle af lejlighederne findes endnu og er nu andres hjem, andre huse er helt forandret eller fjernet.

Er der så noget af tragedien tilbage på disse gerningssteder? Kan man fornemme ondskaben, eller er det kun en morder og hendes våben, der bliver husket?

 

Har med et Lindhoff 4x5” på ryggen opsøgt de steder, hvor Dagmar slog ihjel og skaffede hendes plejebørn af vejen. Her er udvalgte billeder fra de steder, jeg har fundet omtalt, Dagmars hjemadresser eller ”tidligere” adresser, samt hendes "første" gerningssted – Assistens Kirkegården.

 

Sct. Jørgens Sø

Jeg bor her, og dette er billeder fra nogle af

mine ture rundt om denne sø, som jeg ser hver dag.

Det er ikke mine sidste billeder herfra…

Digitalt: spejlrefleks, point&shoot, kompaktkamera, listen bliver nok længere med tiden ☺

 

Australien, efteråret 2013

Ikke meget mere end et halvt år efter, jeg tog hul på temaet ”hjem”, befandt jeg mig pludselig i en trailer park for første gang. Et lille udsnit af min fascination.

Digitalt, spejlrefleks.

 

Japan, efteråret 2013

”At rejse er at leve” – opleve og finde nye spænende verdener er fantastisk!

Digitalt: iPhone, spejlrefleks og kompaktkamera.

 

Vengevej, 2013

Der var ikke længe til påske, projektet var at se mit første (af mine 12) barndomshjem og komme inden for.

Fik adressen og slog den op på nettet. Fandt ikke ud af, hvem der boede på adressen, på tidspunktet, så jeg havde ikke noget telefonnummer. Det gjorde det en smule svært at ringe og spørge om lov på forhånd.

Vejret var klart, den morgen jeg kørte af sted fra København for at finde en brik i puslespillet, kaldet min barndom. Jeg ankom til Søballe til det lille hvide bindingsværkshus i t-krydset. På afstand lignede det mest af alt et dukkehus.

Billederne viser meget godt, at der forhåbentlig ikke boede nogen i huset. Men de er på en måde også et nutidsbillede af fortiden. Jeg gik rundt om det lille hus mange gange, før jeg tog i håndtaget, der var ikke låst…

 

En uge med Kirstine Autzen I foråret 2013 på Københavns Film&Foto skole - narretivt fotografi. Opgave: "en forbudt følelse"

2960

Et tilfældigt nyt sted i starten af februar 2013.

Rungsted Kyst.

Digitalt foto.